11 personer mast ihjel i Zimbabwe under religiøs messe
Tusinder ville på samme tid ud igennem den eneste port til stadion, og det kostede 11 personer livet.
En messe i en nyreligiøs kristen forsamling i Zimbabwe endte torsdag aften i panik, og mindst 11 personer har mistet livet, skriver BBC.
Panikken opstod, da tusinder af mennesker forlod messen på et stadion i byen Kwekwe i den centrale del af landet. Fire personer blev mast ihjel og meldt døde på stedet, mens syv andre døde efter at være bragt til et hospital.
De mange troende havde overværet en messe med prædikanten Walter Magaya, som hævder at kunne udøve mirakler og helbrede folk.
Ulykken skete torsdag aften i Kwekwe, der ligger 200 kilometer sydvest for hovedstaden Harare.
En talsmand for politiet i byen, Shadreck Mubaiwa, fortæller, at der opstod trængsel og udbrød panik, da tusinder af mennesker forsøgte at mase sig ud gennem den eneste udgang fra stadion.
- På grund af presset faldt nogle mennesker til jorden, hvilket resulterede i, at nogle døde, og andre pådrog sig kvæstelser, siger talsmanden ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker