11 arbejdere fra en amerikansk olieboreplatform i Den Mexicanske Golf savnes, efter en kraftig eksplosion har ramt platformen, der ligger cirka 80 kilometer ud for den amerikanske delstat Louisiana.
Den amerikanske kystvagt har sat en større redningsaktion i gang med skibe og helikoptere.
- Vi ved ikke, hvor de 11 personer, der ikke er gjort rede for, er henne. Men vi fortsætter med eftersøgningen, siger kystvagten.
Eksplosionen fandt sted natten til onsdag europæisk tid, men næsten en dag efter viser tv-billeder, at platformen stadig er indhyllet i store, orange flammer.
Flere arbejdere sprang i forbindelse med eksplosionen mindst 30 meter ned i vandet for at slippe fra ilden. Mange blev senere fundet i redningsbåde.
I alt er 15 ud af de 126 ansatte på boreplatformen fragtet til hospitalet med helikopter. Tre af dem meldes i kritisk tilstand.
Slukningsfartøjer er ved at slukke flammerne, mens andre skibe fragter reddede personer til land.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker