11 stiller op mod favoritten Macron i fransk præsidentvalg
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har igennem et godt stykke tid været favorit til at vinde præsidentvalget og dermed tage en tørn mere på posten. (Arkivfoto.) Foto: Piroschka Van De Wouw/ReutersPiroschka Van De Wouw/Reuters
65 havde udtrykt interesse for at komme på stemmesedlen ved fransk præsidentvalg. Men langtfra alle lykkedes.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
I alt 11 kandidater stiller op mod Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i næste måneds præsidentvalg.
Det oplyser det franske forfatningsråd, der mandag har offentliggjort listen over registrerede kandidater til valget, som begynder 10. april med en første valgrunde.
Normalt opnår ingen kandidat absolut flertal i første valgrunde, og de to med flest stemmer går videre til en anden runde. Den står til at finde sted 24. april.
I alt havde 65 kandidater officielt udtrykt interesse i at gå efter den franske præsidentpost.
Men de fleste lykkedes ikke med at få opbakning fra 500 folkevalgte rundtomkring i landet. Det er et krav, som alle præsidentkandidater skal opfylde.
Annonce
Macron meldte først officielt sit kandidatur torsdag.
Men han fører stort i meningsmålingerne før valgets første runde.
De andre kandidater tæller blandt andre Marine Le Pen og Eric Zemmour på højrefløjen samt Anne Hidalgo, som er Paris' borgmester og kandidaten for de franske socialister.
Valerie Pecresse er det konservative Republikanske Partis præsidentkandidat.
Macron ventes ifølge eksperter at få gavn af sin ageren under Ukraine-krisen.
- I en krise støtter borgerne flaget og stiller sig bag statslederen, siger Antoine Bristielle, ekspert i offentlig meningsdannelse ved den socialistiske tænketank Fondation Jean-Jaurés, til nyhedsbureauet AFP.
Macron har i løbet af sin præsidenttid lagt stor vægt på det europæiske samarbejde og set det som helt afgørende for Frankrigs interesser.
Ved præsidentvalget i 2017 fik Emmanuel Macron 24 procent af stemmerne i første valgrunde, mens Marine Le Pen fik 21 procent.
I anden valgrunde vandt Macron over Le Pen med to tredjedele af stemmerne.
Her ses de 12 kandidater til Frankrigs præsidentvalg. Foto: Joel Saget, Eric Feferberg/Ritzau ScanpixJoel Saget, Eric Feferberg/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde