11 udlændinge var med om bord på det russiske fly, der onsdag eftermiddag styrtede ned, kort efter at hjulene havde sluppet landjorden ved lufthavnen i Jaroslavl i Rusland.
- De oplysninger, vi har til rådighed nu, viser, at der var 11 udlændinge blandt passagererne på det fly, siger Sergej Mirosjnitjenko, chef ved Ruslands nationale krisecenter.
En af de dræbte er den svenske ishockeymålmand Stefan Liv, bekræfter Sveriges ambassadør i Moskva.
Han var sammen med resten af ishockeyholdet Lokomotiv på vej til Hvideruslands hovedstad, Minsk, for at spille kamp.
Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at også en tysk landsholdsspiller er blandt de dræbte. Spillere fra Slovakiet og Tjekkiet er ligeledes bekræftet omkommet, skriver nyhedsbureauet Interfax.
I alt omkom mindst 43 af de 45 personer om bord, skriver Itar-Tass. De to overlevende er bragt til et lokalt hospital.
Tidligere skrev russiske medier, at 44 var dræbt, og ud på eftermiddagen var der fortsat uklarhed om det endelige antal omkomne.
En talsmand for det russiske katastrofeministerium siger, at der foreløbig er bjærget 29 lig fra vraget af passagerflyet.
/ritzau/Itar-Tass
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker