118 mænd og kvinder fra USA's elite er efterkommere af slaveejere
En stor del af den siddende præsidents bolig, Det Hvide Hus, blev bygget af slaver. Det fremgår af nationalarkivet i USA. Det Hvide Hus blev bygget i 1790. (Arkivfoto). Foto: Stefani Reynolds/Ritzau Scanpix
Fem af USA's seks nulevende præsidenter nedstammer fra familier, som holdt slaver. Donald Trump med de tyske og skotske aner er ikke som de andre.
Ritzau RitzauStefan Lindahl Jensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Man kan ikke flygte fra sin fortid.
USA står midt i et kollektivt opbrud med sin fortid. For nutiden forsøger at erkende fortidens synder, forlige sig og komme videre.
I det her tilfælde er det slaveriet.
Nyhedsbureauet Reuters har undersøgt den politiske elite i USA. Det viser sig, at 118 af de øverste og meste indflydelsesrige personer i det politiske og lovgivende system er efterkommere af familier, som havde slaver.
Listen rummer den siddende præsident, Joe Biden, flere tidligere præsidenter, guvernører, højesteretsdommere samt kongres- og senatsmedlemmer.
Annonce
Faktisk er alle dem, som har haft præsidentembedet og stadig lever, med undtagelse af Donald Trump, efterkommere af familier, som havde slaver.
Trumps familie kom først til USA, efter slaveriet blev afskaffet.
Eric Adams calls out BLM after NYC recorded "one of the most deadliest days in our city" on Juneteenth.
“If Black Lives Matter, then Black Lives Matter when innocent people are shot on our streets.” pic.twitter.com/LcfYkQicCx
— Citizen Free Press (@CitizenFreePres) June 26, 2023
Men det handler ikke om at pege fingre ad de nuværende ledere i Washington D.C., siger Henry Louis Gates Jr., professor i afrikansk og afroamerikansk forskning på Harvard University.
- Vi arver ikke vore forfædres skyld.
- Det her er en læringsmulighed for alle de her personer. Det er også en læringsmulighed for deres vælgere og for den amerikanske befolkning som helhed, siger han.
For det er ikke kun politikere og lovgivere, som nedstammer fra slaveejere.
- Der er millioner af amerikanere, som er efterkommere af slaveejere, siger stamtræsforsker Tony Burroughs.
Og i USA presser befolkningen på for at gøre op med fortiden.
Siden politiet i Minnesota dræbte George Floyd i 2020, har Black Lives Matter-bevægelsen forsøgt at få fjernet historiske monumenter bygget for at ære personer, som senere viste sig at have forbindelse til slavehandel.
Politidrabet på George Floyd i 2020 satte gang i Black Lives Matter-bevægelsen, og der er blevet opfordret til, at USA fjerner historiske monumenter med forbindelse til slaveriet. (Arkivfoto). Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix
Under valgsloganet "lov og orden" underskrev Trump som siddende præsident i 2020 et dekret, som fjernede statsfinansiering til uddannelser, der portrætterede USA som "grundliggende racistisk og sexistisk".
Annonce
Biden tilbagekaldte dekretet i januar 2021, da han blev indsat som præsident.
I Joe Bidens tilfælde viser det sig, at hans tip-tip-tip-oldefar havde en 14-årig dreng som slave i 1850. Det Hvide Hus har ikke ønsket at kommentere Bidens forfædres bånd til slaveriet, skriver Reuters.
Med afslutningen af den amerikanske borgerkrig i 1865 fulgte befrielsen af millioner af sorte slaver. Det skete formelt den 19. juni, da den afdøde præsident Abraham Lincolns erklæring om befrielse af slaver blev oplæst.
Siden 2021 har dagen - kaldet Juneteenth - været national fridag i USA.
Dagen anses for at være "nationens anden uafhængighedsdag".
Reuters har forsøgt at få alle de identificerede i tale. Mange har afvist et interview.
Joe Biden satte i 2021 sin underskrift på en lov, som sikrer, at den 19. juni er "nationens anden uafhængighedsdag". Den 19. juni er den dag i 1865, hvor millioner af sorte slaver blev beordet befriet. (Arkivfoto). Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix
En af dem, som gerne vil tale, er Mo Brooks, tidligere repræsentant for delstaten Alabama i Repræsentanternes Hus.
- Forhåbentlig er alle i USA kloge nok til at vide, at slaveri er afskyeligt, siger Brooks.
Det er vigtigt at forstå slaveriets historie, hvis man vil forstå USA's fortid, mener Sean Kelley, professor med speciale i transatlantisk slavehandel ved University of Essex.
- Der er moralsk værdi i at dokumentere denne forbrydelse og erkende, at det skete, og komme nærmere ind på, hvad dets natur var. Det inkluderer at fortælle, hvem der var involveret, siger han.
Annonce
Det er meget få af de 118 centrale figurer i Washington, der nedstammer fra slaveejere, som havde så mange slaver, at de var at betragte som en del af sydstaternes elite.
De havde for det meste mellemstore slavebesætninger.
I forbindelse med undersøgelsen har nyhedsbureauet fundet navne på 712 personer, der var slaver for den politiske elites forfædre.
USA har aldrig betalt kompensation for slaveriet.
/ritzau/Reuters
Deres forfædre havde slaver
* Fem af USA's nulevende præsidenter nedstammer fra familier, som havde slaver. Det er Joe Biden, Barack Obama, George W. Bush, Bill Clinton og Jimmy Carter. Den sjette nulevende præsident, Donald Trump, er ikke fra en familie med slaver.
* 11 af de 50 guvernører i USA's delstater i 2022 var efterkommere af slaveejere. Det drejer sig om delstaterne Alabama, Arkansas, Georgia, Kentucky, Louisiana, Missouri, North Carolina, North Dakota, South Carolina, Tennessee og Virginia.
* 100 af de 535 medlemmer af den forrige Kongressen nedstammer fra slaveejere.
* 28 af de 100 medlemmer af forrige Senat kan spores tilbage til forfædre, som havde slaver.
* To - Amy Coney Barrett og Neil Gorsuch - af ni siddende højesteretsdommere har forfædre, som holdt slaver.
* Mindst otte procent af Demokraterne i Kongressen er efterkommere af slaver. For Republikanerne er det tal 28 procent. Det afspejler Republikanernes styrke i sydstaterne.
Kilde: Reuters.
/ritzau/
Slavetransport fra Afrika til Amerika
* De fleste sorte amerikanere er fjerne slægtninge til mennesker, der blev tvangsfjernet fra Afrika for hundredvis af år siden og tvunget til at arbejde i det, der i dag er USA eller Caribien.
* Mindst 12,5 millioner afrikanere blev transporteret på tværs af Atlanterhavet i slaveskibe mellem 1532 og 1832.
* Mange døde under rejsen til Amerika, og de, som overlevede, blev generelt behandlet forfærdeligt.
* De blev tvunget til at arbejde i store plantager, hvor der eksempelvis blev dyrket tobaksplanter og bomuld.
* Arbejdsdagen varede typisk 18 timer under hårde forhold. Fysisk afstraffelse - blandt andet pisk - blev brugt til at holde styr på slaverne.
* De fleste slaveskibe blev drevet af Storbritannien, Spanien, Portugal, Frankrig, Holland og Danmark. Danmark sejlede over 100.000 slaver over Atlanterhavet til De Vestindiske Øer.
Seneste artikler
Forsvarsadvokat kalder centralt bevis ubrugeligt
Inviterer alle til genåbning af smadret havn
Drømmere og branche-folk tager til ø: Naturcamping til salg
Færre tog mellem Falster og Sjælland i mindst en uge
Nu er broklapperne klar til sejlerne
Mest læste artikler
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Lang kø til åbning af butik
Campingplads ved vandet til salg
Her er dommen