En vejsidebombe i det sydøstlige Afghanistan har kostet 12 civile livet. De kom kørende i en minibus fra Tani-distriktet til Khost, da de blev ramt af bomben, oplyser lokale myndigheder.
Seks af dem blev dræbt på stedet, mens yderligere seks døde af deres kvæstelser senere.
Fire andre civile blev såret ved angrebet, siger en talsmand for provinsguvernøren. Han tilføjer, at flere af ofrene var kvinder og børn.
Ingen gruppe har umiddelbart taget skylden for angrebet, som omgående blev fordømt af præsident Hamid Karzai.
I den nordlige del af landet blev to afghanske soldater og 10 talibanere dræbt under kampe i Baghlan-provinsen. Kampene begyndte tirsdag eftermiddag og er en del af en igangværende operation, der blev indledt tidligere på måneden i provinserne Baghlan og Kunduz.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub