Mindst 12 personer mistede livet, da en bus søndag styrtede 62 meter ned i en kløft i den georgiske udbryderregion Sydossetien. Det skriver det russiske nyhedsbureau Itar-Tass.
Ulykken skete i et bjergområde tæt ved grænsen til det russiskkontrollerede Nordossetien.
Der var fire børn i bussen. To af dem døde, mens de andre to er indlagt på hospitalet, skriver Itar-Tass.
Over et dusin mennesker kom til skade ved ulykken, siger en talsmand for Nordossetiens katastrofeministerium.
Ifølge de russiske nyhedsbureauer var der 25 personer om bord i bussen.
En talsmand for indenrigsministeriet i Sydossetien siger, at årsagen til ulykken er ukendt. Der er ikke meldinger om dårligt vejr eller nedsat sigtbarhed i området.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker