To bevæbnede mænd skød og dræbte torsdag mindst 12 mennesker og sårede 31 andre under et vildt skyderi på militærbasen Fort Hood i Texas, oplyser amerikanske medier og talsmænd for myndighederne.
USA's præsident, Barack Obama, vil om kort tid fremsætte en erklæring om skyderiet.
En af de bevæbnede mænd er anholdt, mens en anden fortsat er på fri fod i området, oplyser en lokal tv-station. Det menes, at han er i besiddelse af et kraftigt finskytte-gevær.
Skyderiet skete ifølge tv-stationen Fox på et træningsområde på basen. Det er uklart om ofrene er militærpersoner eller civile.
- Jeg fik at vide, at mindst 30 personer er såret, siger Texas-senator Kay Bailey Hutchison. Basen er den største amerikanske militærbase i verden, og der er op til 40.000 soldater på området. De fleste af dem har gjort tjeneste i Irak.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde