12 dræbte japanere ligger på hospital i Algeriet
12 af de lig, der ligger på lighuset på hospitalet i In Aménas i det sydlige Algeriet, er japanere.
Det siger kilder på hospitalet.
Japanerne er dødsofre for gidselmassakren, der har udspillet sig på gasfeltet i In Aménas.
- 12 af ligene, der er lagt i lighuset, er japanere, siger kilden.
Regeringen i Tokyo har sagt, at der ikke er oplysninger om skæbnen for 10 japanere, der er meldt savnet i forbindelse med gidseldramaet, som begyndte i onsdags.
Da stormede militante islamister gasanlægget og tog mange gidsler.
Lørdag angreb algeriske sikkerhedsstyrker gidseltagerne og sagde, at alle gidseltagere nu var dræbt.
Inden det skete, dræbte gidseltagerne ifølge de algeriske myndigheder syv udenlandske gidsler.
Imidlertid er der søndag fundet yderligere fem gidseltagere på det store gasfelt, og de er i live og anholdt.
Det siger algerisk tv, der også oplyser, at yderligere tre gidseltagere menes at være på fri fod.
De officielle oplysninger om dræbte udlændinge lyder fortsat på 23.
Det er ikke klart, om de 12 japanere er med i det tal.
Men der savnes fortsat en række udlændinge, herunder fem nordmænd.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker