12 meldes såret i bombeangreb mod tyrkisk politi
Angreb mod et af politiets køretøjer i det sydlige Tyrkiet fandt sted i samme gade som guvernørens kontor.
Et politikøretøj i det sydlige Tyrkiet er tirsdag ramt af et bombeangreb, rapporterer den tyrkiske tv-station NTV.
De foreløbige meldinger lyder på, at 12 mennesker er såret.
Sikkerhedskilder bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at flere er såret ved angrebet, men sætter ikke antal på.
Borgmesteren i byen Mersin, hvor angrebet fandt sted, oplyser til tyrkisk tv, at angrebet fandt sted i en gade, hvor den lokale guvernørs kontor ligger.
Tv-billeder fra gaden viser røg fra angrebet stige op fra området, som politiet har spærret af.
Umiddelbart har ingen taget skylden for angrebet, der skete i Mersin-provinsen i den sydlige del af Tyrkiet.
Men politiets køretøjer har flere gange tidligere været mål for militante kurderes angreb.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker