12 politimænd er dræbt i irakisk fængsel
Mindst 12 politimænd er blevet dræbt under kampe i et fængsel i den irakiske by Tikrit nord for Bagdad, oplyser lokale politiske ledere i området.
Fængslet blev overtaget af militante under kampene, men sikkerhedsstyrker har genvundet kontrollen, siger viceguvernør Ahmed Abdul Jabbar til AFP over telefonen.
Kampene i Tikrit-fængslet 160 kilometer nord for Bagdad begyndte torsdag, da sikkerhedsstyrker blev sat ind for at nedkæmpe militante, som havde overtaget kontrollen med fængslet dagen før.
Mellem 80 og 100 fanger flygtede under tumulterne. Politifolk siger, at der blev dræbt flere fanger end politifolk, men der findes ingen præcise oplysninger.
- Mindst 15 politifolk og syv fanger blev dræbt. Omkring 100 fanger undslap, siger en kilde i Salaheddins politiledelse.
I Irak var der 2265 voldelige angreb sidste år, og stort set samtlige kostede mindst et menneskeliv. Totalt blev næsten 12.200 irakere dræbt, såret eller bortført. Voldsomme tal, men ikke sammenlignet med rædselsåret 2007, da antallet af ofre nåede op over 44.000.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker