Myndighederne i Sierra Leone oplyser, at de har begravet 120 mennesker, der omkom ved et færgeforlis ud for kysten i den vestafrikanske nation. Men snesevis af andre færgepassagerer er fortsat savnede.
Løjtnant Mohamed Turay fra efterforskningsenheden i Sierra Leones flåde, siger, at "i alt 120 lig er blevet begravet, nogle i massegrave, fordi de er gået i forrådnelse".
Forliset fandt sted natten til onsdag i farvandet ud for Sierra Leones hovedstad, Freetown. Politiet oplyser, at der er fundet 37 overlevende.
Det skønnes, at der var omkring 300 passagerer om bord på færgen, da den sank. Mange af passagererne var skolebørn.
- Situationen er i dag, at mange af ligene er drevet væk fra ulykkesstedet og muligvis vil nogle drive ind i bugter og andre steder, men vi vil fortsætte eftersøgningen trods det barske vejr, siger løjtnant Turay.
Årsagen til forliset var både den stærke blæst i området på ulykkestidspunktet, og kaptajnens forsømmelighed, der gjorde, at alt for mange mennesker blev taget med på færgen.
I en erklæring udsendt af Sierra Leones præsident, Ernest Koroma, er der erklæret landesorg mandag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned