127 ombordværende på pram meldes savnet i cyklon i Indien
Et satellitbillede viser cyklonen, der hærger Indiens vestkyst. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Handout/Ritzau Scanpix
Redningsaktion under "ekstremt udfordrende" forhold er i gang, efter at pram er sunket ud for Mumbais kyst.
127 personer meldes savnet, efter at en pram, som drev rundt ud for millionbyen Mumbais kyst, er sunket under en stor cyklon i Indien.
Det oplyser den indiske flåde tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
Situationen omkring fartøjet tiltrak sig mandag opmærksomhed, da prammen under stærke vinde var begyndt at drive rundt ude af kontrol med 273 mennesker om bord.
Flåden har sat to skibe og flere helikoptere ind for at redde de ombordværende.
Forsvarsministeriet oplyser ifølge AFP, at 146 mennesker indtil videre er blevet reddet.
Redningsaktionen ventes at fortsætte under "ekstremt udfordrende forhold på havet".
Ifølge det lokale medie News18 India har der dog været en marginal forbedring i vejrforholdene, hvilket har muliggjort, at flådens helikoptere bedre kan søge efter savnede.
Det indiske meteorologiske institut (IMD) har i løbet af tirsdag nedjusteret cyklonen fra kategorien "ekstremt alvorlig" til "meget alvorlig" og siden "alvorlig".
IMD skriver videre på Twitter, at der fortsat er en tendens til, at den svækkes.
Den voldsomme cyklon, som hedder Tauktae, gik mandag i land i delstaten Gujarat med høje vindhastigheder og store mængder regn.
Da den gik i land i Gujarat som en "ekstremt alvorlig" cyklon, var det med vindstød på op til 185 kilometer i timen.
Den har allerede ført til oversvømmelser, væltede træer og store skader samt sendt hundredtusindvis på flugt.
Der har foreløbig været meldinger om op mod 20 døde under cyklonen i en række indiske delstater.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde