129 dræbt og 816 såret under uroligheder og demonstrationer i Xinjiang-provinsen i Kina.
Voldsomme sammenstød og demonstrationer i den vestlige, kinesiske provins Xinjiang har kostet mindst 129 mennesker livet, mens 816 er blevet kvæstet, skriver det officielle nyhedsbureau Xinhua.
Antallet af dræbte og sårede er langt større end tidligere oplyst, fremgår det af en kortfattet rapport fra nyhedsbureauet om uroligherne, som brød ud søndag. Tidligere skrev Xinhua, at forbipasserende i hovedbyen Urumqi var blevet overfaldet af demonstranter, som også stak biler i brand.
Politiet blev sat ind for at genoprette roen, hed det.
Aktivistgrupper sagde, at flere tusinde muslimske demonstranter havde været i sammenstød med politiet.
Xinjiang er delt mellem muslimske uighurerne og hankinesere, som er vokset i antal og nu er i flertal i Urumqi.
Illham Mahmut, leder af Japans Uighur-forbund, sagde, at ifølge hans oplysninger havde der været 3000 uighurdemonstranter. 300 af dem skal være anholdt. Han sagde også, at 1000 politifolk var sat ind for at opløse demonstrationen.
Dilxat Raxit, talsmand for Verdens Uighur Kongres, sagde, at ifølge hans kilder var 100 anholdt. Oplysninger fra myndighederne siger flere hundrede.
Optøjerne kommer, efter at der i nogen tid har været spændinger i provinsen, hvor der bor omkring otte millioner muslimer. Mange af dem siger, at de i årtier er blevet politisk og religiøst forfulgt.
Mahmut sagde, at søndagens uroligheder blev udløst af en strid på en legetøjsfabrik mellem uighurer og hankinesere på grund af et rygte om, at en muslim havde misbrugt en hankinesisk kvinde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker