13-årige Volodymyr er indlagt med skudsår - han så sin far og fætter dø
13-årige Volodymyr blev ramt af skud i kæben, ryggen, armen og benet, da hans families bil blev beskudt få dage inde i Ruslands invasion af Ukraine. Hans far og fætter døde i angrebet. Foto: Fadel Senna/Ritzau Scanpix
På et børnehospital i Kyiv arbejder personalet døgnet rundt for at behandle krigens sårede og traumatiserede børn.
Ritzau RitzauAnna Rie Christensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Volodymyrs ansigtsudtryk er tomt, mens han leger med en grøn ballonhund i sin hospitalsseng på Okhmatdyt børnehospital i Kyiv.
Den 13-årige drengs far og fætter blev dræbt, da deres bil blev ramt af skud i den ukrainske hovedstad.
Selv blev Volodymyr skudt i kæben, ryggen, armen og benet.
I sengen ved siden af ham sidder hans mor, Natalia.
- Volodymyr kan ikke gå endnu, men lægerne har fortalt ham, at han kan komme op at stå senere, siger hun.
Annonce
Inden krigen var han optaget af de samme ting som almindelige teenagere. Han gik tur med familiens hund og spillede spil på sin telefon, siger Natalia.
Nu sidder han sløvt i sengen med benet bundet ind i bandager og et langt operationsar op ad den ene side af ansigtet.
Han hvisker, at han har det godt. Han har været indlagt i tre uger, og lægerne mener, at der er behov for yderligere operationer.
Krigen var kun to dage gammel, da familiens blå Lada blev fanget i en skududveksling mellem russiske og ukrainske styrker.
- Vi kunne ikke se, hvem der skød mod os. Så snart alt det her er overstået, undersøger vi detaljerne. De skal straffes, siger Natalia, som også selv blev såret.
- Mine skader skal nok blive helbredt, men jeg kan ikke genoplive min mand, og jeg kan heller ikke genoplive min nevø. Han var seks år gammel, siger hun.
På børnehospitalet er både patienter og de ansatte mærket af krigstraumer.
- Det er svært psykologisk og moralsk, siger børnelægen Svitlana Onysko.
- Vi bor på hospitalet, vi tager ikke hjem. Vi er tilgængelige 24 timer i døgnet for at hjælpe børnene. Det er virkelig frygteligt og svært.
Et langt ar løber hele vejen op ad Volodymyrs ansigt. Han har været indlagt på børnehospitalet i Kyiv i tre uger, men lægerne siger, at det er nødvendigt med flere operationer. Foto: Fadel Senna/Ritzau Scanpix
Hovedstaden Kyiv er indtil videre ikke blandt de hårdest ramte byer, men boligblokke og andre civile mål er blevet angrebet.
Annonce
Natten til mandag blev et indkøbscenter nord for byens centrum ramt af missiler. Mindst seks personer mistede livet.
Ifølge myndighederne i Kyiv er fire børn blevet dræbt og seksten såret siden invasionens start.
De fleste af dem bliver bragt til Okhmatdyt børnehospital. Medarbejderne siger, at børnene hjemsøges af deres oplevelser.
En fireårig dreng er blevet ramt af granatsplinter. En seksårig pige har skader på benene efter en eksplosion, der dræbte hendes mor.
Hospitalets egen afdeling for tidligt fødte børn er blevet ramt af granatsplinter fra et missilangreb.
Ortopædkirurgen Vlasii Pylypko fortæller, at de hårdt prøvede ansatte forsøger at holde modet oppe, mens de behandler patienter med "frygtelige kvæstelser".
Ritzau Grafik. Foto: WER/Free
- Siden krigens start har vi behandlet børn og også voksne med kvæstelser fra missiler, fra kugler og fra raketter, siger han.
De fleste af de ansatte har ingen erfaring med krig.
- Vi prøver at abstrahere fra det og skubbe vores egne følelser væk, siger Vlasii Pylypko.
- Måske er der efter krigen nogle af os, der får brug for psykologhjælp, men lige nu fokuserer vi udelukkende på at behandle børnene.
Annonce
Et af dem er Volodymyr, som har lang vej endnu, før han kan blive udskrevet.
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole