13 findes døde under sammenstyret boligblok i Indien
Under stor jubel lykkes det indiske redningsarbejdere at finde en fireårig dreng i live under en sammentyrtet bygning i fem etager. Men 13 er fundet døde, oplyser myndighederne i den vestlige delstat Maharashtra. Foto: Manoej Paateel/Ritzau Scanpix
Manoej Paateel/Ritzau Scanpix
Der er fundet overlevende, herunder fireårig dreng, i kollapset fem etagers bygning i det vestlige Indien.
13 mennesker er fundet døde i ruinerne, efter en boligblok er kollapset i Raigad i det vestlige Indien, oplyser redningstjenesten.
Der boede adskillige familier i den fem etager høje bygning i distriktet Raigad i delstaten Maharashtra. Den faldt sammen tirsdag.
- Yderlige 11 døde blev gravet ud af ruinerne i løbet af dagen, og det bringer det samlede dødstal op på 13, siger en talsmand for delstaten.
Redningsarbejdere fik et særligt lyspunkt undervejs i arbejdet. Det skete, da man kunne grave en fireårig dreng ud i live.
Det fik redningsfolkene til at bryde ud i jubel og klappe begejstret.
Natten til onsdag er yderligere syv fundet i live og ført til hospitalet, siger talsmanden.
- Fire personer savnes, konstaterer han.
TV-billeder viser sporhunde, der deltager i arbejdet med at finde mulige overlevende.
Politiet har mistanke om, at det er en fejl i bygningens struktur, der har fået den til at styrte sammen.
Dårligt byggeri er ofte skyld i, at huse styrter sammen i Indien. De fleste ulykker sker i uvejr under monsunen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde