USA's præsident, Barack Obama, godkender udstationering af 13.000 flere amerikanske soldater i Afghanistan. Det skriver avisen The Washington Post.
De 13.000 kommer oven i udvidelsen med 21.000 soldater, som blev meddelt i marts. Den seneste udvidelse består primært af såkaldt støttestyrker som ingeniører, medicinsk personale, efterretningsfolk og militærpoliti.
Oplysninger i Washington Post kommer samtidig med, at Obama overvejer en ansøgning fra USA's øverstbefalende i Afghanistan, Stanley McChrystal, om op til 40.000 flere amerikanske soldater til det sydasiatiske land, hvor de udenlandske styrker møder stigende modstand fra oprørerne i Taliban.
- Obama har godkendt det hele. Men offentligheden har kun fået oplysninger om de 21.000 soldater, siger en kilde, der kender til sagen. Hverken Det Hvide Hus eller forsvarsministeriet Pentagon har kommenteret oplysningerne.
Avisen skriver dog, at antallet af amerikanske kampsoldater i Afghanistan forbliver på cirka 68.000 året ud.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned