14-årig pige og fire andre dræbt foran jagtbutik
En tidligere straffet person, der var bevæbnet med et gevær, dræbte mandag seks mennesker, da han begyndte at skyde omkring sig foran en jagtbutik i byen Belgorod tæt på en skole i det sydvestlige Rusland, oplyser det lokale politi.
Blandt de dræbte er en 14-årig pige.
Manden dræbte først tre af jagtbutikkens sælgere og derefter også to forbipasserende i skudepisoden. Derudover blev en kvinde såret af skud i hovedet og døde kort efter på intensivafdeling, oplyser myndighederne i Belgorod, som ligger omkring 700 kilometer syd for Moskva.
Gerningsmanden stak af i en BMW, som senere blev fundet af politiet i området. En stor eftersøgning er sat i gang, og områder er blevet afspærret.
Politiet siger, at den formodede gerningsmand er født i i 1981. De kender intet til baggrunden for skuddrabene.
På internettet florerer der allerede amatørvideoer, der viser, hvordan der ligger lig i blå ligposer på hovedgaden i Belgorod, hvor folk er stimlet sammen for at se, hvad der er sket.
Byrådet i Belgorod, som ligger tæt på grænsen til Ukraine, siger, at psykologer er sendt ud til ofrenes familier.
I modsætning til USA har Rusland en skrap våbenlovgivning, og skudangreb som det, der fandt sted mandag, er relativt sjældne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker