14 personer døde efter skovbrande i Kasakhstan
Flammerne blev antændt af lynnedslag torsdag. (Arkivfoto). Foto: Pavel Nemecek/Ritzau Scanpix
Skovbrande i det nordøstlige Kasakhstan har kostet 14 mennesker livet. Imens er 316 personer blevet evakueret.
14 personer er fundet døde i forbindelse med skovbrande i det nordøstlige Kasakhstan.
Det oplyser landets beredskabsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.
Ministeriet har tidligere sagt, at der var blevet igangsat en eftersøgning af nogle skovridere, som angiveligt var blevet fanget i skovbrandene.
Flammerne dækker 60.000 hektar skov i Kasakhstan, oplyser AFP.
316 mennesker er blevet evakueret som følge af skovbrandene.
Ifølge ministeriet er situationen under kontrol, og boliger i de berørte områder er sikret.
Tidligt lørdag blev beredskabsminister Yury Ilyin fyret af Kasakhstans præsident, Kassym-Jomart Tokajev, skriver AFP.
Syrym Sharipkhanov er blevet udnævnt som hans efterfølger.
Mere end 1000 redningsfolk arbejder på at slukke brandene. De fleste af dem er tilknyttet enten forsvars- eller beredskabsministeriet.
Flammerne blev antændt af lynnedslag torsdag. Det oplyser lokale myndigheder ifølge AFP.
Det er ikke i Kasakhstan, at skovbrande hærger.
Også i Canada kæmper man med at slukke omfattende brande. Her er titusindvis af mennesker blevet evakueret.
Torsdag befandt Canada sig på niveau fem på beredskabsskalaen. Det er det højeste niveau.
Knap fire millioner hektar land er brændt ned i Canada indtil videre. Det plejer på dette tidspunkt i sæsonen for skovbrande at være 254.429 hektar.
Det er især det varme og tørre vejr, som har sat gang i skovbrandene.
Torsdag var der 437 aktive brande i Canada. 237 af dem var ude af kontrol.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet