14 pilgrimme dræbt af bomber i Kerbala

Mindst 14 mennesker er dræbt og op imod 150 såret ved to bombeattentater mandag rettet mod shiamuslimske pilgrimme i den irakiske by Kerbala. Det oplyser de lokale myndigheder.

4 blev dræbt og 49 såret ved det første bombeattentat. Ved det andet attentat omkom 10, mens 92 andre blev såret, oplyser Iraks vicesundhedsminister, Khamis al-Saad.

Flere hundrede tusinder pilgrimme er i disse dage søgt til den hellige shiamuslimske by Kerbala for at deltage i den årlige Arbain-højtidelighed.

/ritzau/Reuters

To bombeattentater rettet mod shiamuslimske pilgrimme i Kerbala.

Offentliggjort Sidst opdateret