14 mennesker er såret, efter at en granat natten til mandag blev kastet ind på en natklub i centrum af Kenyas hovedstad, Nairobi.
Ingen blev dræbt i angrebet, men to af de sårede er indlagt med alvorlige skader i benet og ansigtet. De fleste andre har lettere hovedskader, oplyser hospitalskilder.
Det er endnu uvist, hvem der udførte angrebet - men kenyansk politi mistænker oprørere fra den somaliske milits al-Shabaab for at stå bag.
Militsen har truet med hævnangreb, efter at Kenya i sidste uge indledte en offensiv mod den militante gruppe.
- Ja, vi forbinder angrebet med de trusler, som al-Shabaab har udstedt, og derfor opfordrer jeg byens indbyggere til at være på vagt og samarbejde med politiet, siger Antony Kibuchi.
Kenyanske styrker krydsede i sidste uge grænsen til Somalia i jagten på somaliske oprørere, som mistænkes for at stå bag flere bortførelser af udlændinge i Kenya.
USA's ambassade i Kenya udsendte søndag en advarsel om, at indkøbscentre og natklubber kan blive mål for terrorangreb udført af al-Shabaab.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker