Mindst 14 pakistanske soldater er blevet dræbt og adskillige såret, da bevæbnede oprørere foretog et bagholdsangreb på deres kolonne i det sydvestlige Pakistan, oplyser sikkerhedsofficerer mandag.
Hændelsen har fundet sted sent søndag i Lore Lae-distriktet i provinsen Baluchistan, hvor etniske sammenstød er mere reglen end undtagelsen.
Styrkerne fra det paramilitære grænsekorps var på patrulje, da deres kolonne blev angrebet, siger en sikkerhedsofficer på betingelse af anonymitet.
- Angriberne var bevæbnet med stormgeværer og raketdrevne granater. Ligene af de dræbte er blevet transporteret med helikopter til Quetta, siger han.
Quetta er hovedstaden i Baluchistan.
Patruljen tog kampen op med angriberne, og sammenstødet var en realitet, siger embedsmanden sent mandag.
Baluchistans Befrielseshær har påtaget sig ansvaret. Gruppen har kæmpet mod regeringen for at opnå mere autonomi og en større andel af overskuddet fra provinsens naturressourcer.
En talsmand for gruppen har sagt til lokale nyhedsmedier, at dens krigere havde dræbt snesevis af soldater og ødelagde deres køretøjer.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde