Det er fredag lykkedes mindst 141 fanger at slippe væk fra et fængsel i den mexicanske by Nuevo Laredo. Fangeflugten har sat regionen ved grænsen til den amerikanske stat Texas i højeste alarmberedskab.
- De første undersøgelser viser, at fangerne forsvandt i køretøjer via en serviceindgang. Der er ingen tvivl om, at de er blevet hjulpet af fængselspersonale, siger Antonio Garza, der er minister for offentlig sikkerhed i staten Tamaulipas.
Uden at gå nærmere i detaljer fortæller Garza, at fængselsinspektøren er forsvundet efter fangeflugten, der er en af de største, siden landets regering begyndte sin narkokrig for fire år siden.
Fra januar til september er flere end 340 fængselsfanger flygtet i staten Tamaulipas, hvor Nuevo Laredo ligger. Området er berygtet for dets omfattende narkokriminalitet, der hvert år koster mange mennesker livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker