En brand i en natklub i Perm i sidste uge fortsætter med at koste menneskeliv. Bystyret i den russiske by oplyste fredag, at 142 nu er omkommet.
89 mennesker er fortsat indlagt med brandsårsskader, mens 12 er udskrevet.
Bystyret besluttede fredag ved en afstemning at suspendere byens borgmester, Arkadij Kats, mens brandulykken undersøges.
Kats sagde tidligere på ugen, at han ønsker at træde tilbage.
En række andre embedsmænd er fyret eller inddraget i en kriminel efterforskning af ulykken.
Flere hundrede mennesker var inde i natklubben, da der blev tændt fyrværkeri. Det udløste øjeblikkeligt en voldsom brand. Der var kun én udgangsdør, og mange blev fanget inde i natklubben.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde