En 15-årig dreng er død på hospitalet, efter at han blev skudt i hovedet nytårsnat i Malmø.
Det siger politiet.
Hele søndagen igennem kæmpede lægerne for at redde hans liv, men søndag aften kom meldingen så.
Han er afgået ved døden.
Lars Mahler fra Skånes politi siger til det svenske nyhedsbureau TT, at ingen er tilbageholdt i forbindelse med skyderiet, og der er heller ikke udpeget en mistænkt.
I øjeblikket, sagde Mahler søndag aften, er politiet ved at analysere og sammenholde de afhøringer, der er foretaget af vidner og andre i løbet af dagen.
Skudepisoden fandt sted ved 00.30-tiden, og den betegnes umiddelbart som drabsforsøg.
Det skete i et område i Rosengård-ghettoen i Malmø. Der er fundet adskillige patronhylstre på stedet.
Drengen var angiveligt kendt af politiet i forvejen, men ikke for alvorlige forbrydelser, hed det først på dagen.
Men senere sagde politiet så, at han ikke tidligere har haft noget at gøre med ordensmagten.
Politiet har ikke været særlig meddelsomme i sagen, og det er ikke klart, om der findes direkte vidner til, hvad der skete.
Ifølge politiet oplysninger sagde den person, der ringede og slog alarm, blot, at der var en, som var såret af skud.
I den periode, drengen blev skudt, har der været en masse larm på stedet.
Det var ikke længe efter, at klokken havde slået 24, og 2012 var begyndt, så der blev fyret lystigt af med nytårsfyrværkeri og kanonslag, der er tilladt i Sverige.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker