15 betjente på narkojagt i jungle dør i helikopterstyrt
Kun to af 17 personer i helikopteren har overlevet styrt i en fjerntliggende jungleregion, oplyser politiet.
En colombiansk politihelikopter er tirsdag styrtet under jagten på en magtfuld narkogruppe. 15 betjente har mistet livet.
Helikopteren forulykkede i junglen i en fjerntliggende region, oplyser politiet.
Der var 17 betjente om bord i Blackhawk-helikopteren. De var sendt på mission mod Clan Usuga, en stor narkobande i den nordvestlige del af landet.
De to øvrige politibetjente blev kvæstet i styrtet, og de er bragt til et hospital i byen Apartado.
Der er foreløbig ingen afklaring af, hvorfor helikopteren styrtede.
De første undersøgelser peger på, at en mekanisk fejl har forårsaget den store maskines styrt. Ulykken vil blive nærmere efterforsket, skriver politiet i en udtalelse.
Clan Usuga er den største narkobande i landet og verdens største producent af coca, som bruges til fremstilling af kokain.
Regeringen har de seneste måneder intensiveret offensiven mod narkobanden.
Colombia er et knudepunkt for fremstilling og smugling af kokain, og årligt sendes adskillige ton af det hvide stof ulovligt ud af landet.
I juni blev en kvinde fra Honduras stoppet i lufthavnen i Colombias hovedstad, Bogota, da hun virkede usædvanligt nervøs.
Det viste sig, at hun medbragte 1,5 kilo flydende kokain skjult i brystimplantater.
Røntgenbilleder afslørede, at hun havde været igennem en brystoperation. Hun indrømmede, at en "ukendt væske" var blevet sprøjtet ind i implantaterne.
Meningen var, at hun skulle have stoffet med til Barcelona i Spanien.
Dyrkningen af coca i Colombia steg sidste år med 44 procent ifølge en FN-rapport, og den samlede produktion er i en størrelsesorden, så der kan produceres 442 ton kokain.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker