Thailands hær har kun tilladelse til at skyde med skarpt mod rødklædte demonstranter, hvis det sker i selvforsvar eller op i luften, understreger landet premierminister, Abhisit Vejjajiva og tilføjer, at demonstranterne også er bevæbnede.
Udtalelsen kommer efter, at mindst 15 mennesker er dræbt, heraf 11 civile of fire soldater, og knap 700 meldes såret efter voldelige sammenstød i Thailands hovedstad, Bangkok. De betegnes som de værste uroligheder i 18 år.
De thailandske soldater affyrede mestendels gummikugler og tåregas mod de tusindvis af demonstranter, som svarede igen med håndvåben, granater og benzinbomber.
Abhisit udtrykker dyb beklagelse over for ofrenes familier og pårørende. Han påpeger, at der vil blive iværksat en undersøgelse af det indtrufne.
- Soldaterne har indstillet skydningen. Demonstrationerne fortsætter, men på en måde, som ikke involverer sikkerhedsstyrkerne, siger Abhisit.
Premierministeren understreger, at de voldelige sammenstød mellem myndighederne og regeringsmodstandere ikke får ham til at træde tilbage. Han afviser pure kravet fra de rødklædte demonstranter.
- Min regering og jeg vil fortsætte og forsøge at løse situationen. Nu har militæret trukket sig tilbage, mens demonstranterne er vendt tilbage til deres samlingssteder, siger Abhisit i tv-talen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde