15 dræbt under protester i Iran

Ifølge Amnesty International er 15 personer dræbt under den politiske uro i Iran. Det er dobbelt så mange, som den iranske statsradio siger er dræbt.

Menneskeretsorganisationen Amnesty International siger, at 15 personer er blevet dræbt i Iran i forbindelse med protesterne over det officielle resultat af præsidentvalget sidste uge.
- Alle 15 drab er bekræftede, siger en talskvinde for Amnesty til det franske nyhedsbureau AFP.
Irans statsradio har hidtil meddelt, at syv personer har mistet livet under demonstrationerne i Iran den seneste uge.
/ritzau/AFP




Offentliggjort Sidst opdateret