15 personer er dræbt i formodede hævnangreb i Haiti
Drab og vold er med til at hæmme udviklingen i Haiti, lyder det fra USA's ambassade i landet, efter at mindst 15 personer er blevet dræbt i hovedstaden Port-au-Prince. (arkivfoto). Foto: Raynald K. Petit Frere/Reuters
Raynald K. Petit Frere/Reuters
Få timer efter drab på betjent i Haiti blev 15 borgere dræbt i samme bydel. Politichef taler om hævnangreb.
En oppositionsaktivist og en journalist er blandt 15 personer, som det seneste døgn er blevet dræbt forskellige steder i Haitis hovedstad, Port-au-Prince.
Motivet for drabene er ifølge den caribiske østats politichef hævn for drabet på en politibetjent.
- Som reaktion på snigmordet på Guerby Geffrard (betjenten, red.) udtænkte hans støtter morgenens skyderier, der resulterede i, at 15 fredelige borgere blev dræbt, siger politichef Leon Charles på et pressemøde.
På sociale medier cirkulerer billeder af journalisten Diego Charles, der ligger dræbt på jorden, og den politiske aktivist Antoinette Duclair, der blev dræbt i en bil.
En efterforskning af de voldelige begivenheder er ifølge politichef Leon Charles indledt med henblik på at "opspore alle de skyldige og medsammensvorne" bag drabene.
Betjenten Guerby Geffrard blev skudt og dræbt, få timer inden at skyderierne begyndte i samme del af hovedstaden. Geffrard var talsmand for en politifagforening, som er i åben konflikt med politistyrken.
Udtalelserne fra politichefen bliver kritiseret af journalister og menneskerettighedsgrupper.
- At gå ud og bare fastslå, at "vi ved, at personen, som dræbte Diego Charles og Antoinette Claire, kommer fra den fagforening", er efter vores mening alt for overilet og frem for alt overfladisk, siger Marie Rosy August Docena fra ngo'en National Network for the Defense of Human Right.
Drabene har også udløst en reaktion fra USA.
- USA er dybt bekymret over tabet af liv og den generelle usikkerhed, som banderelateret vold forårsager. I al for lang tid har vold, korruption og straffrihed hæmmet Haitis udvikling og det haitianske folks håb om et bedre liv, skriver den amerikanske ambassade i Haiti i et tweet.
Haiti har 11 millioner indbyggere. Landet er blandt de fattigste på kloden.
Et andet samfundsproblem er kriminelle bander.
I Port-au-Prince er adskillige politistationer blevet ribbet for våben i en serie dødelige angreb.
Banderne har i løbet af de seneste år spredt sig som en steppebrand i Haiti under en periode med politisk uro og voksende økonomisk armod.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie