15 personer mister livet i flyulykke nær Irans hovedstad
På billedet ses det transportfly, der mandag morgen forulykkede nær Tehran i Iran. Foto: Hasan Shirvani/Ritzau Scanpix
Hasan Shirvani/Ritzau Scanpix
Et militært transportfly forulykkede mandag morgen nær Tehran, da det forlod sin landingsbane.
15 personer er omkommet, efter at et militært transportfly mandag morgen forulykkede nær Irans hovedstad, Tehran.
Det oplyser Irans militær gennem det iranske nyhedsbureau Fars.
- Et Boeing 707-transportfly, der fragtede kød fra Bisjkek i Kirgistan, måtte nødlande i Fath-lufthavnen, lyder det fra den iranske hær.
- Flyet forlod landingsbanen under sin landing. Det brød i brand, efter at det ramte en mur ved enden af landingsbanen, oplyser hæren.
Der var i alt 16 personer om bord på flyet. En enkelt person - en flyingeniør - er fortsat i live. Han er blevet overført til hospitalet.
Ulykken skete i Fath-lufthavnen i Alborz-provinsen øst for Tehran.
Flyet skulle oprindeligt være landet i den internationale Payam-lufthavn, der ligger cirka 40 kilometer vest for Tehran. I stedet endte den altså i Fath-lufthavnen, der tilhører Irans magtfulde revolutionsgarde.
Myndighederne har ikke givet en forklaring på, hvorfor flyet valgte at lande i Fath-lufthavnen i stedet for at holde sig til den oprindelige plan.
Besætningen havde dog berettet om en nødsituation på flyet.
Der har mandag være en del forvirring om, hvem der ejer flyet.
Iran oplyste indledningsvist, at flyet var kirgisisk. Senere lød det dog fra Kirgistan, at flyet var iransk.
Mandag formiddag ligger det fortsat ikke helt klart, hvem der ejer det.
En talsmand for hæren siger ifølge nyhedsbureauet AP dog, at både flyet og dets besætning var iransk.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned