1500 betjente i Sydafrika er dømte kriminelle
Næsten 1500 sydafrikanske politibetjente har stadig deres job på trods af, at de er dømt for kriminalitet.
Det viser en ny opgørelse i et land, hvor ordensmagten er notorisk kendt for brutalitet og korruption.
- Undersøgelsen viser, at 1448 medlemmer af politistyrken har begået kriminalitet, siger politiminister Nathi Mthethwa i en udtalelse.
Hele 157.500 betjente er desuden blevet vurderet til at have "alvorlige udfordringer" med at håndtere politiets disciplin.
Folkene bag undersøgelsen vil nu granske de enkelte lovovertrædelser.
Det primære oppositionsparti, Den Demokratiske Alliance, kræver, at alle betjente med plettet straffeattest øjeblikkeligt afskediges.
- Alle medlemmer af SAPS (det sydafrikanske politi), herunder folk fra ledelsen, bør være professionelle politifolk, der beskytter Sydafrika mod kriminelle, de bør ikke selv være lovovertrædere, siger oppositionspolitikeren Dianne Kohler Barnard.
Omfattende pressedækning af en række sager om politibrutalitet og korruption har drænet landets befolkning for tillid til politiet.
I 2010 blev en politichef fængslet for at tage imod bestikkelse fra en narkohandler.
Og netop nu venter ni betjente på at komme for en dommer sigtet for drab, efter at en lækket videooptagelse viser, hvordan de lænker en mand til en politibil og trækker ham gennem gaderne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker