Det er rekordmange dødsofre på et enkelt år, siger FN's flygtningeagentur (UNHCR), der tilføjer, at strømmen af flygtninge fortsætter.
Sidste års folkelige oprør i særligt Tunesien og Libyen har betydet, at kontrollen ved de to landes grænser ikke er så skrap som før, og det får endnu flere mennesker til at søge mod Europa, heriblandt mange gæstearbejdere fra det centrale og sydlige Afrika.
I foråret tvang styrker, der var loyale over for Libyens daværende leder, Muammar Gaddafi, et ukendt antal gæstearbejdere om bord på både, som migranterne så skal måtte sørge for at styre mod Europa.
- Det gør 2011 til det dødeligste år for regionen, siden UNHCR begyndte at føre disse statistikker i 2006, siger flygtningeagenturets talskvinde Sybella Wilkes.
De omkring 1500 dødsofre, som UNHCR har registreret, er en vurdering baseret på, hvor mange der er fundet druknet og hvor mange der er meldt savnet efter at være sejlet ud på Middelhavet, der adskiller Afrika og Europa.
Over 58.000 afrikanere nåede sidste år til Europa, hvilket også er rekordmange.
Langt størstedelen af dem - 56.000 - ankom til Italien, mens Malta og Grækenland har modtaget henholdsvis 1574 og 1030 afrikanere, der kom med båd.
- Langt de fleste var migranter, ikke asylansøgere, siger Wilkes.
Foruden de mange, der krydsede Middelhavet, er mindst 55.000 andre kommet ind i Grækenland via Tyrkiet sidste år, oplyser græske myndigheder.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde