Over 150.000 mennesker deltog søndag i en støttedemonstration for pave Benedikt XVI ved Vatikanet på et tidspunkt, hvor den katolske kirke er trængt af en række pædofiliskandaler.
En menneskemængde fyldte Peterspladsen og den brede boulevard, som fører op til Vatikanet.
"Sammen med paven" og "Jeres Højhellighed er ikke alene, hele kirken støtter Jer", stod der på nogle af de bannere, som demonstranterne gik med.
- I viser i dag de store følelser og den dybe nærhed, der er mellem kirken og mellem den italienske befolkning og paven og præsterne, sagde paven til mængden fra balkonen ved hans lejlighed i Vatikanet efter søndagsgudstjenesten.
Demonstrationen var organiseret af italienske biskopper to dage efter pavens tilbagevenden fra et firedages besøg i Portugal.
Under besøget sagde paven, at den katolske kirke selv var skyld i krisen, som Vatikanet tidligere har kritiseret medierne og kirkens fjender for at have forvoldt.
- Vi er kommet fra hele Italien til Peterskirken for at vise vor støtte på et tidspunkt, som er så vanskeligt for ham og hele kirken, sagde Paola Dal Toso, som leder en af grupperne, der organiserede begivenheden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde