150.000 profiler på muslimsk datingsite hacket
Flere end 700.000 private beskeder mellem medlemmer af et muslimsk datingsite er blevet lækket, skriver BBC.
Personlige oplysninger om flere end 150.000 medlemmer af et muslimsk datingsite med navnet Muslim Match er blevet hacket, skriver BBC.
Samtidig er 790.000 private beskeder mellem medlemmer blevet lækket.
I en meddelelse på sitets hjemmeside står der:
- Vi er blevet gjort opmærksomme på et påstået brud på sikkerheden. Vi er ved at gennemgå vores systemer og arbejder på at få rettet op på situationen og skærpet sikkerheden.
De lækkede oplysninger omfatter blandt andet følsomme oplysninger såsom, hvorvidt et medlem er åben for ægteskab med flere partnere.
Også oplysninger om medlemmernes arbejdsgivere, civile status, samt om de har konverteret til islam, er blevet offentliggjort. Det gælder også navne, e-mailadresser, Skype-oplysninger og ip-adresser.
Det skriver teknologisitet Motherboard.
Sikkerhedsbruddet blev opdaget af Tony Hunt, der driver en hjemmeside for cybersikkerhed.
Hovedparten af de berørte brugere menes at have hjemme i Storbritannien, USA og Pakistan.
Muslim Match blev lanceret i 2000 og er et gratis tilbud til muslimer, som er på udkig efter kammeratskab eller ægteskab.
- Single, skilt, enke eller gift muslim. Her kan man dele idéer og tanker og finde en passende ægtefælle, står der på sitets Facebook-side.
I de private brugerbeskeder, der er blevet lækket, bliver der diskuteret alt fra religion over smalltalk til ægteskabsforslag, skriver Motherboard.
- Jeg ønsker at gifte mig med dig. Hvis du er enig, sender jeg dig mine billeder og detaljer, skriver en bruger.
- Du vil nyde at tale med mig. Jeg er oprigtig og ærlig og søger en muslim, der kan være min ven og partner, og som kan holde mig i hånden gennem livets rejse, skriver en anden.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker