Mindst 150 minearbejdere sidder fanget i en kinesisk kulmine, der er oversvømmet. I alt 261 minearbejdere befandt sig i minen i provinsen Shanxi, da vand søndag eftermiddag skyllede ind i skakterne, der stadig er under opførsel.
Det lykkedes kun 108 af minearbejderne at slippe væk, mens 153 sidder spærret inde i minen, oplyser Kinas myndighed for arbejdssikkerhed.
Landets præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao har givet ordre til, at de lokale myndigheder gør alt, der står i deres magt for at redde minearbejderne.
De kinesiske kulminer er blandt de farligste i verden, og sikkerhedsstandarder bliver ofte ignoreret i jagten på profit og behovet for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter kul, som er kilden til omkring 70 procent af Kinas energiforbrug.
Wangjialing-minen tilhører det statsejede kulselskab Huajin. Minen dækker et område på 180 kvadratkilometer og rummer mere end 2,3 milliarder ton kulreserver.
Ifølge officiel kinesisk statistik blev mere end 2600 kulminearbejdere dræbt i ulykker i 2009.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker