16-årig dræbt i slagsmål i Skåne
To jævnaldrende drenge mistænkes for drabet. De blev anholdt kort efter slagsmålet på baggrund af vidneudsagn.
En 16-årig dreng døde natten til søndag i Skåne, efter at han var blevet dødeligt såret i et slagsmål i en gangtunnel i den centrale del af byområdet Örkelljunga.
To jævnaldrende drenge mistænkes for drabet. De blev anholdt kort efter slagsmålet på baggrund af vidneudsagn.
Politiet siger, at de ankom til stedet kort efter midnat og fandt den 16-årige alvorligt såret.
- Den 16-årig døde ved ankomsten til sygehuset, siger Thomas Söderberg, vagthavende ved politiregion Syd.
Örkelljunga ligger i den nordlige del af Skåne.
Flere personer befandt sig på stedet - blandt andre den 16-åriges kæreste.
Politiet siger til avisen Sydsvenskan, at drabet ikke er banderelateret.
- Der var tale om noget lokalt. Det vil vi få afdækket under vores efterforskning. Pladsen er afspærret og en kriminaltekniker har undersøgt stedet. En række vidner er afhørt, og politiet har talt med beboerne i området, siger Thomas Söderberg.
Sverige er hårdt ramt af bandekriminalitet, hvilket blandt andet har betydet, at man har undersøgt muligheden for, at militæret kan hjælpe politiet.
I efteråret sagde Sveriges rigspolitichef, Anders Thornberg, at Sverige skal have større fokus på at undgå, at børn bliver en del af bandekriminaliteten.
- Det bliver fremover en hovedopgave for politiet og samfundet at forhindre børn i at begå drab, lød det fra rigspolitichefen.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker