16 betjente kvæstet under ny uro i Belfast
Foto: Peter Muhly /Scanpix
Peter Muhly /Scanpix
Politiet måtte anvende vandkanoner og gummikugler for at stoppe sammenstød mellem tilhængere og modstandere af det britiske flag i nordirske hovedstad Belfast lørdag.
Under dagens urolighederne er mindst 16 politibetjente kommet til skade, siger lokale politikilder. Enkelte demonstranter har også fået mindre kvæstelser, siger læger i byen.
Balladen lørdag begyndte, da over 1000 protestanter marcherede gennem et overvejende katolsk område på vej hjem fra en demonstration i Belfast centrum.
Her demonstrerede protestanterne for, at det britiske flag fortsat skal hejses på rådhuset i Belfast.
Byrådet i Belfast besluttede 3. december i fjor at stryge det britiske flag fra rådhuset. Fremover skal det kun hejses over Nordirlands officielle bygninger 18 dage om året.
Det har skabt stor vrede blandt protestantiske royalister, der ønsker at bevare forholdet til Storbritannien. Omvendt er katolske irske nationalister, der ønsker et forenet Irland, tilfredse med beslutningen.
Uroen har stået på i over en måned, og den er taget til i styrkede i den forløbne uge, hvor der har været adskillige sammenstød over det meste af Belfast.
Protestanterne er næsten hver aften i over en måned mødt op ved rådhuset for at vise deres utilfredshed.
Politiske iagttagere siger, at protestanternes demonstrationer er de mest vedvarende i Belfast, siden katolske og protestantiske ledere indgik en historisk fredsaftale Langfredag i 1998. En aftale der afsluttede årtiers blodig konflikt i Nordirland.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned