16 civile blev dræbt og andre 13 kvæstet under et selvmordsangreb i en basar i den urolige Uruzgan-provins i det sydlige Afghanistan, siger provinspolitichef Jima Gul Himat telefonisk.
Eksplosionen fandt ifølge politichefen sted i en overfyldt shoppingarkade, og tre af ofrene er børn.
"Terrorister har udført et selvmordsangreb i basaren i Deh Rawud distriktet i Uruzgan-provinsen. 16 civile blev dræbt og 13 andre blev såret," hedder det i en meddelelse fra præsident Hamid Karzai.
Det hedder videre, at Karzai på det kraftigste fordømmer angrebet.
General Abdul Hameed, en højtstående afghansk militærofficer i Uruzgan, sætter tabstallet endnu højere.
- Bombemanden havde sprængstoffer fastgjort til en vest. Da han blev opdaget af en vagt på pengemarkedet, som befinder sig inde i basaren, sprængte han sig selv i luften og dræbte 20 civile, heriblandt vagten, siger han.
Indenrigsministeriet siger, at målet for selvmordsbombemanden ikke stod klart.
Taliban benytter hyppigt selvmordsbomber som våben rettet mod udenlandske styrker eller regeringssoldater, men fordi de ofte udløser sprængladninger i beboelsesområder, går det ifølge en nyligt offentliggjort FN-rapport hyppigt ud over civile.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker