16 dræbt af amerikanske droner i Pakistan
Mindst 16 mennesker blev dræbt ved et amerikansk droneangreb fredag i det nordvestlige Pakistan, oplyser efterretningstjenesten i landet.
Kilderne siger, at raketter fra det ubemandede amerikanske fly var rettet mod tre bygninger i Shawal-dalen, som længe har været kendt som et tilholdssted for militante islamister.
Området ligger i Syd-Waziristan, der grænser op til Afghanistan.
Angrebene med ubemandede droner, der sendes ind over Pakistan fra Afghanistan og styres i kontrolcentre i USA, har i årevis præget USA indsats mod al-Qaeda og Taliban.
Luftangrebene betegnes som meget effektive af embedsmænd i Pentagon.
De amerikanske droneangreb er imidlertid stærkt omstridte i Pakistan, hvor der er voksende vrede over, at angrebene også ofte koster civile livet.
I Pakistan anses flyangrebene også for at være krænkelser af landets suverænitet.
I den skrøbelige alliance mellem Washington og Islamabad i kampen mod terrorisme har striden om droneangreb en stadig mere central plads.
Det er tidligere blevet nævnt som en mulighed, at USA giver efterretningsoplysninger videre, så pakistanske F-16 kampfly kan bombe de militante.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned