16 dræbt af bombe i Pakistan

Mindst 16 mennesker er dræbt og over 30 såret efter en bombeeksplosion i havnebyen Karachi i det sydlige Pakistan.

Bomben var tilsyneladende plantet på stedet, oplyser pakistansk politi, der ikke umiddelbart kunne give flere oplysninger.

Omkring 300 mennesker befandt sig i det område, hvor bomben eksploderede, rapporterer den arabiske satellitkanal al-Jazeera.

Ifølge al-Jazeera kan eksplosionen være et led i en langvarig strid mellem grupper af væddeløbsarrangører.

/ritzau/

Et bombeangreb i Pakistans største by, Karachi, har kostet mindst 16 mennesker livet.

Offentliggjort Sidst opdateret