Den militante muslimske gruppe al-Shabaab har dræbt mindst 11 personer under kampe i byen Gal'ad i den centrale del af landet. Samtidig er fem halshuggede lig fundet i hovedstaden Mogadishu.
Ingen fra gruppen har dog taget ansvaret for halshugningen af de fem mænd, som var bygningsarbejdere og var med til at bygge et nyt parlament. Al-Shabaab er kendt for at dræbte personer, som de anklager for arbejde for den svage regering i Mogadishu.
Ifølge en talsmand for al-Shabaab har gruppen taget kontrol over byen Gal'ad, der ligger i den centrale del af Somalia. Gruppen kontrollerer det meste af den sydlige og centrale del af landet.
En talsmand for regeringen bekræfter, at den har mistet kontrollen over byen, der før var kontrolleret af den moderate muslimske Sufi-gruppe, som støtter styret i Mogadishu.
Somalia har været uden en effektiv regering i 20 år. Regeringen i Mogadishu støttes af vestlige lande, men er svagt og kontrollerer kun mindre dele af landet.
Menneskeretsgrupper siger, at al-Shabaab styrer "sine" områder med brutal hånd, og at gruppen slår hårdt ned på alle, der ikke følger strikte sharia-love.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker