16 FN-ansatte er anholdt i Etiopien
Søndag deltog soldater fra Etiopiens regeringshær i en demonstration til støtte for regeringen og imod Tigray Folkets Befrielsesfront (TPLF). Foto: Tiksa Negeri/Reuters
Tiksa Negeri/Reuters
En undtagelsestilstand i Etiopien giver politiet øgede beføjelser til at anholde mistænkte TPLF-støtter.
Adskillige lokalt FN-ansatte er blevet anholdt i Etiopien. Det meddeler en talsmand for FN tirsdag.
16 etiopiere, der er ansat af FN i det østafrikanske land, er tilbageholdt. Seks andre har været anholdt, men er løsladt igen, oplyser talsmand Stephane Dujarric.
- Vi arbejder naturligvis aktivt sammen med Etiopiens regering om at sikre deres omgående løsladelse, siger han på et pressemøde i New York tirsdag aften dansk tid.
De anholdte arbejder for forskellige FN-organisationer i Etiopien. De er blevet anholdt i løbet af de seneste dage i hovedstaden Addis Ababa. Der er ikke meldinger om, at FN-ansatte i andre dele af landet skal være anholdt.
- Der er, så vidt jeg ved, ikke givet nogen forklaring på, hvorfor disse medarbejdere er tilbageholdt, siger Dujarric.
De er blot nogle af formodentlig hundredvis af etniske tigrayere, der ifølge etiopiske menneskeretsgrupper er blevet anholdt af etiopisk politi, siden der i sidste uge blev indført undtagelsestilstand i landet.
En mangeårig konflikt i det nordlige Etiopien mellem regeringen og styrker i Tigray-regionen er eskaleret i de seneste uger.
De styrker, der er loyale over for Tigray Folkets Befrielsesfront (TPLF), har truet med at indtage hovedstaden.
Det fik regeringen til at erklære undtagelsestilstand for en uge siden. Det åbner mulighed for, at myndighederne kan anholde og tilbageholde mistænkte uden en dommerkendelse.
En talsmand for politiet i Addis Ababa sagde mandag ifølge nyhedsbureauet AFP, at politiet kun anholder tilhængere af TPLF.
- Så det er slet ikke etnisk motiveret, sagde talsmanden.
Tidligere på året besluttede det etiopiske parlament at sætte TPLF på listen over terrororganisationer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned