16 personer dør i busulykke med ungarske skoleelever
Bus med ungarske skoleelever er fuldstændig udbrændt efter en ulykke i det nordlige Italien. 16 personer er omkommet. Foto: AP/Italian Firefighters
AP/Italian Firefighters
Det italienske brandvæsen har hentet 16 døde personer ud af en udbrændt bus i Norditalien.
Mindst 16 personer er omkommet i en busulykke i Norditalien, mens 39 andre er kommet til skade.
Om bord på bussen var teenagere fra Ungarn og nogle af deres forældre. De var på vej hjem fra en skoletur i Frankrig.
Bussen kørte galt og brød i brand sent fredag aften, da den kørte ind i en bropille på en motorvej nær Verona, oplyser de italienske myndigheder.
Nogle af de omkomne blev kastet ud af bussen i ulykkesøjeblikket, mens andre blev fanget i flammerne. Bussen er brændt fuldstændig ud.
Størstedelen af personerne i bussen var elever på mellem 14 og 18 år fra en skole i Ungarns hovedstad, Budapest, deres forældre og lærere.
En talsmand for Ungarns udenrigsministerium oplyser, at der var to chauffører og 54 passagerer på bussen.
Den ene chauffør, en franskmand, og hans familie kan være blandt ofrene, rapporterer det italienske nyhedsbureau Agi.
Det står ikke klart, hvorfor bussen kørte galt. Ingen andre køretøjer var involveret i ulykken. Dermed tyder det på, at der kan være tale om en mekanisk eller en menneskelig fejl.
De personer, der er kommet slemmest til skade, er blevet fragtet til behandling på to hospitaler i Verona. De andre er blevet kørt til et nærliggende hotel af politiet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde