Under blodige sammenstød mellem Sydsudans væbnede styrker og en oprørsmilits er mindst 16 personer omkommet. Det oplyser hæren torsdag.
Sammenstødene kommer kun få dage, efter at resultatet af en afstemning om Sydsudans selvstændighed blev offentliggjort, som viste stort flertal for at løsrive sig fra Sudan.
Ifølge en talsmand for de væbnede styrker angreb en milits, der er loyal over for den tidligere general George Athor, Sydsudans folkelige befrielseshær (SPLA) og dræbte fire soldater.
Derefter slog SPLA tilbage og dræbte mindst 12 medlemmer af oprørsmilitsen.
Athors milits indgik en aftale om våbenhvile få dage før afstemningen den 9. januar, da 99 procent stemte for selvstændighed for det overvejende kristne Sydsudan, der i årtier har være på kant med det overvejende muslimske nord.
Afstemningen har bragt håb om fred i Sydsudan. Især efter at den sudanske præsident, Omar al-Bashir, har sagt, at han accepterer afstemningens resultat.
Men de seneste sammenstød har skabt tvivl om, hvorvidt det fattige Sydsudan er i stand til selv at opretholde lov og orden efter selvstændigheden.
Onsdag blev Sydsudans udviklingsminister skudt og dræbt af sin egen chauffør.
Flere end to millioner sydsudaneresere blev dræbt og flere end fire millioner drevet fra deres hjem under kampe i regionen mellem 1983 og 2005, da der blev indgået en fredsaftale.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker