166 døde under dage med uro efter musikers død i Etiopien
Personer protesterede fredag foran Downing Street i London, hvor de kræver retfærdighed for den afdøde musiker. (Arkivfoto). Foto: Simon Dawson/Reuters
Simon Dawson/Reuters
Voldsomme uroligheder i Etiopien er udløst af drab på en populær musiker.
166 personer er døde under voldelige protester i Etiopien over de seneste seks dage.
Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet dpa. Det er en stigning fra de 81 dødsfald, der var konstateret onsdag.
De voldsomme uroligheder er udløst af drabet på en populær musiker, Haacaaluu Hundeessaa.
Drabet, der skete mandag aften, har fået frustrationerne op til overfladen blandt oromo-folket, der er Etiopiens største etniske gruppe. Den dræbte musiker tilhørte oromo-folket.
Musikerens følgere har beskyldt sikkerhedsstyrker og "et politisk motiv" for at stå bag drabet.
Størstedelen af dødsfaldene er registreret i Oromia-regionen, hvor uroen er størst. Her er 156 døde. 145 af de døde er civile, mens 11 er sikkerhedsstyrker.
Det oplyser Girma Gelam, politikommissær i Oromia, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ti er døde i hovedstaden, Addis Ababa, herunder to politifolk. Situationen i hovedstaden søndag er rolig, rapporterer dpa.
Girma oplyser, at 167 personer er kommet alvorligt til skade. Dertil er 1084 personer blevet anholdt.
Oromoerne klager over undertrykkelse fra regeringens side og siger, at de længe har været sat uden for politisk indflydelse.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker