17-årig blind passager er fundet død i fly fra Norge
Det var et trist syn, der mødte flyteknikerne, da et KLM-passagerfly fra Sandefjord i Norge torsdag morgen landede i Amsterdam.
I landingsstellet blev en person fundet død.
Flyet kom fra Torp i Sandefjord i Norge, og her fortæller lederen for efterforskningen, Merete Torp Nilsen, at den omkomne menes at være en 17-årig dreng.
- Politiet i Holland har fundet et ID-kort med foto og navn på den afdøde, og de mener, at dette tilhører en savnet 17-årig. De føler sig derfor relativt sikre baseret på de oplysninger, siger Merete Torp Nilsen til det norske medie vg.no.
Forældrene til den 17-årige er blevet underrettet.
Flyet fra KML var lettet fra Sandefjord syd for Oslo klokken kvart over seks torsdag morgen.
Det er sket gentagne gange, at blinde passagerer forsøger at skjule sig i hjulbrønden på passagerfly. En sjælden gang lykkedes det at klare flyturen, men de fleste dør undervejs af kulde og mangel på ilt.
Det var angiveligt også iltmangel, der kostede den blinde passager livet torsdag morgen.
Der er ofte tale om desperate asylsøgere eller fattige emigranter, der med alle midler forsøger at snige sig ind i velstillede lande.
Nu skal det undersøges, hvordan den 17-årige sneg sig ubemærket om bord på flyet.
- Vi har omfattende videoovervågning og endda personale, der sidder og overvåger manuelt. Dertil er rutine for flyselskaberne at tjekke flyet, før det letter. De foretager en såkaldt "walk around", hvor også hjulbrønden tjekkes, siger Merete Torp Nilsen til vg.no.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker