17 personer har mistet livet ved en bombeaktion i Afghanistans hovedstad, Kabul. Fire af de dræbte er indiske statsborgere. 32 personer blev såret, heraf flere alvorligt.
Den militante oprørsbevægelse Taliban har taget ansvaret for aktionen, der fandt sted i nærheden af en indkøbs- og hotelbygning i Shar-I-Naw-området i det centrale Kabul.
Ifølge det afghanske indenrigsministerium blev flere mistænkte gerningsmænd skudt og dræbt af sikkerhedsstyrker.
Ifølge øjenvidner var der flere eksplosioner, og der udbrød skudvekslinger mellem sikkerhedspoliti og de mistænkte gerningsmænd.
Ikke alle omkomne var fredag omkring klokken otte dansk tid, godt fire timer efter eksplosionen, identificeret.
Taliban har ved flere lejligheder gennemført blodige bombeaktioner i Kabul trods omfattende sikkerhedsforanstaltninger udført af udenlandske og afghanske styrker.
I øjeblikket er Taliban under hårdt pres i dens højborge i den sydlige del af landet i provinserne Helmand og Kandahar, hvor internationale styrker er i gang med en offensiv mod oprørerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker