Et vulkanudbrud den indonesiske ø Java har kostet mindst 17 menneskeliv, og tallet kan stige yderligere, siger myndigheder tidligt onsdag.
Det indonesiske Metro TV rapporterer, at flere tusinde flygtede i firehjulstrækkere og andre biler, da vulkanen Merapi begyndte at spy varm aske og vulkansten kort før daggry.
- Dette er den indledende fase af et udbrud, siger Subandrio, leder af et vulkanforskningscenter i Yogyakarta.
Tv-optagelser viste indbyggere blive kørt væk i lastbiler, der havde forruden dækket af støv. De fleste af de evakuerede havde masker for ansigtet.
Ligene af 12 af de omkomne blev fundet ved det hus, der tilhører en mand, som ifølge en indonesisk spirituel tradition er bjergets vogter.
Metro TV viste billeder af det brændte hus og af flere lig, der var dækket af vulkanaske.
Redningstjenesten mener, det er sandsynligt, at der vil blive fundet flere dødsofre.
Tidligere på dagen oplyste en læge til Metro, at en baby var død som følge af vulkanudbruddet.
- Babyen havde alvorlige åndedrætsproblemer efter at have inhaleret vulkansk materiale, og vi kunne ikke gøre noget, sagde lægen.
40.000 mennesker i området blev mandag opfordret til at søge væk, efter vulkanologerne havde registreret stærkt forhøjet aktivitet i vulkanen.
Merapi var senest aktiv i 2006. Det alvorligste udbrud i nyere tid skete i 1930, da 1370 mennesker omkom.
Vulkanen ligger ca. 25 kilometer nord for byen Yogyakarta på Java.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker