17 houthier meldes dræbt ved amerikanske angreb i Yemen
Æresvagter ved kister med dræbte houthi-oprørere i Sana lørdag. Den iranskstøttede oprørsbevægelse har oplyst, at mindst 17 houthier blev dræbt ved de seneste amerikanske og britiske angreb i Yemen. Det skriver lokale statslige medier i Sana. Foto: Khaled Abdullah/Reuters
Den iranskstøttede oprørsbevægelse melder om nye angreb efter offentlige begravelser i hovedstaden.
Mindst 17 houthier er blevet dræbt ved amerikanske og britiske angreb i Yemen. Det skriver lokale statslige medier i Sana.
Den iranskstøttede oprørsbevægelse har oplyst om nye angreb efter offentlige begravelser i hovedstaden.
- Ligene af et antal af nationens martyrer og martyrer fra de væbnede styrker, som blev ramt af britisk-amerikansk aggression, er blevet begravet i dag ved et højtideligt begravelsesoptog, hedder det i houthiernes officielle medier, som har offentliggjort navnene på de dræbte.
Ifølge USA's centralkommando var angrebene natten til lørdag rettet mod blandt andet raketstillinger og et krydsermissil, som houthierne var i færd med at affyre mod fartøjer i Det Røde Hav.
Angrebene mod handelsskibene har ikke krævet menneskeliv, men har ført til store forstyrrelser i skibstrafikken og uro for
Houthibevægelsen i Yemen har gennemført en række angreb med droner og missiler på handelsskibe i Det Røde Hav siden den 19. november. Houthierne siger, at det er reaktioner på Israels militære operationer mod Hamas i Gaza.
Amerikanerne og briterne indledte gengældelsesaktioner mod houthierne i sidste måned. Angrebene har været rettet mod områder kontrolleret af houthierne i Yemen.
Houthierne har taget magten i store dele af Yemen. Ud over landets hovedstad, Sanaa, også den vigtige havneby Hodeida.
Imens holder den internationalt anerkendte regering til sydpå i havnebyen Aden.
Ud over luftangreb mod houthierne har USA og Storbritanniens igen opført bevægelsen på listen over terrorbevægelser.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie