17 kongresmedlemmer anholdt til abortdemonstration
Kongresmedlemmet Alexandria Ocasio-Cortez føres væk af politiet, efter at hun blev anholdt ved en demonstration for abortrettigheder i Washington tirsdag. Foto: Tom Williams/Ritzau Scanpix
Alexandria Ocasio-Cortez er blandt de 17 kongresmedlemmer, der tirsdag blev anholdt ved en abortdemonstration.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
17 demokratiske kongresmedlemmer blev anholdt ved en demonstration for abortrettigheder foran USA's højesteret i Washington tirsdag.
Det oplyser politiet.
Blandt de anholdte var prominente kongresmedlemmer som Alexandria Ocasio-Cortez og Ilhan Omar.
Politiet oplyser, at demonstranterne havde stoppet trafikken på en nærliggende vej, og at de havde fået tre advarsler, inden de blev anholdt.
- Vi foretog 35 anholdelser for trængsel, obstruerende og generende adfærd. Anholdelserne inkluderer 17 medlemmer af Kongressen, oplyser politiet.
Annonce
Demonstrationen fandt sted tre uger, efter at højesteret i USA omstødte afgørelsen Roe v. Wade fra 1973, der gav folk ret til selv at vælge, om de vil have en abort.
- I dag blev jeg anholdt, mens jeg deltog i en aktion med civil ulydighed sammen med andre medlemmer af Kongressen, skriver Ilhan Omar, der repræsenterer staten Minnesota, på Twitter.
Today I was arrested while participating in a civil disobedience action with my fellow Members of Congress outside the Supreme Court.
I will continue to do everything in my power to raise the alarm about the assault on our reproductive rights! ???pic.twitter.com/rpFYOGBDf4
- Jeg vil fortsætte med at gøre alt i min magt for at slå alarm over angrebet på vores reproduktive rettigheder.
Kongresmedlem Carolyn Maloney blev også anholdt ved demonstrationen.
Efterfølgende er hun kommet med en udtalelse:
- Der er intet demokrati, hvis kvinder ikke har kontrol over deres egne kroppe og beslutninger om deres egen sundhed - herunder reproduktiv sundhed.
- Det Republikanske Parti og de højreorienterede ekstremister, der står bag denne beslutning, er ikke for liv, men for at kontrollere folk, der kan blive gravide, kvinder og pigers kroppe.
Billeder og video fra demonstrationen viser Alexandria Ocasio-Cortez, Ilhan Omar og andre kongresmedlemmer blive ført væk af politiet.
De var ikke lagt i håndjern, og videoer viser, at de smiler og vinker til de fremmødte.
Kongresmedlem Ilhan Omar var blandt de 35 anholdte ved en abortdemonstration i Washington tirsdag. Hun skriver på Twitter, at hun fortsat vil kæmpe for retten til abort. Foto: Anna Moneymaker/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker